Gå til hoved indhold

Husrådet

På Egebjerg har vi et valgt beboer- og pårørenderåd, som vi kalder Husrådet.

Rådets opgave er at fungere som et forum for dialog mellem beboere og pårørende samt ledere og medarbejdere i tilrettelæggelse af de bedst mulige forhold for beboerne.

Egebjergs Husråd er sammensat af beboere, pårørende og medarbejdere fra husets tre afdelinger, en repræsentant fra Seniorrådet i Gentofte Kommune samt forstanderen.

Hvis du har mulighed for at deltage i de fire-fem årlige møder, kan du få indsigt i de tiltag og det arbejde, der udføres på Egebjerg. Rådet skal holde møde mindst tre gange om året, men vi har valgt at mødes mindst en gang i kvartalet.

Det er rådets opgave at drøfte væsentlige problemstillinger, inden ledelsen træffer beslutning. Rådet kan komme med indstillinger til ledelsen, hvis rådet ønsker ændringer. Når ledelsen har truffet afgørelse i den enkelte sag, får rådets medlemmer besked.

Rådet følger Egebjergs økonomiske udvikling, de årlige budgetter samt huslejeudviklingen. Rådet skal høres om de tilsynsrapporter, som Gentofte Kommune udarbejder i forbindelse med sine tilsyn.

Alle medlemmer og suppleanter til rådet har tavshedspligt med hensyn til eventuelle personfølsomme oplysninger. Tavshedspligten er også gældende efter hvervets ophør.

Referat fra møderne bliver bragt her på siden og i Ege-Nyt.

Læs det seneste referat

Har du punkter, som du ønsker behandlet på møderne, skal du skrive til Husrådet. Aflever brevet i administrationen ved husets hovedindgang. Du kan også skrive til rådets sekretær, forstander Lisbeth Majland, elma@gentofte.dk 

Navne på rådets medlemmer og suppleanter fremgår af Ege-Nyt.

Hvis du er interesseret i at deltage i rådets arbejde, kontakt os da venligst gennem rådets sekretær, forstander Lisbeth Majland, elma@gentofte.dk