Gå til hoved indhold

Velkomst

Kom indenfor i et hus, der værdsætter mangfoldighed og fællesskab.

Velkommen til dig og dine pårørende på Egebjerg. Vi glæder os til sammen med dig at skabe et for dig godt liv med nærvær og gode oplevelser i en tryg hverdag.

Egebjerg er en specialiseret enhed, hvor den enkelte beboer oplever at blive set og hørt i en meningsfuld hverdag med fokus på mental sundhed.

Vi ønsker at skabe et godt og aktivt samarbejde med dig og dine pårørende, og derfor er du altid velkommen til at kontakte personalet, hvis du har spørgsmål eller ønsker flere informationer.

Med IKEA som genbo og Vangede Bygade inden for gåafstand – i kontrast hertil en fantastisk fredfyldt have – har du rig mulighed for at opsøge lige det, som du har brug for og ønsker dig.

Her på hjemmesiden kan du finde oplysninger til kommende beboere, nuværende beboere, pårørende, frivillige og jobsøgende.

Beboerne

Egebjerg huser mennesker med forskellige behov. De bor fordelt på tre forskellige etager.

På Egebjerg 3. sal er til borgere med moderat til svær demens – enkelte også med psykisk sårbarhed.

På Egebjerg 1. og 2. sal er til borgere med psykisk sårbarhed, aldersbetinget fysisk eller mental funktionsnedsættelse og borgere med aktivt alkoholforbrug.

Der er tilknyttet en plejehjemslæge, der kan henvise til en psykiater, som vi samarbejder med.

Samarbejde med læger

Vi samarbejder med plejehjemslæge Thomas Aru, Hellerup Sundhedscenter, og psykiater Janaki Hyldahl, som der kan henvises til. De kommer begge ugentligt på Egebjerg.

Læs også om Gentofte Kommunes værdighedspolitik på ældreområdet