Brug endelig vores dejlige have, hvor du kan stimulere dine sanser og finde ro. Du kan frit færdes i haven, da den er afskærmet. Der er elevator til haven samt bænke i anlægget. De gamle kirsebærtræer er bevaret, og i maj dominerer de haven med et væld af hvide og lyserøde blomster.
Et stiforløb leder gennem haven. I den ene ende er der frugttræer og bærbuske, som du er velkommen til at plukke af. I den anden ende er der staudebede omkring græsplænen, hvor der står en vandkunst.
Der er to store terrasser i haven. Her holder vi den årlige sommerfest, hvis vejret tillader det.
For at tilgodese klima og biodiversitet klippes græsplænen og gravhøjene kun i stier, så insektlivet kan udfolde sig mellem græsser og blomster.
Du kan få brochuren udleveret i administrationen.
Gentofte Sø og Vangede
Vi opfordrer til, at du sammen med dine pårørende og de øvrige beboere kommer udenfor, fordi vi ved, at det er godt for både krop og psyke at bevæge sig.
Har du lyst til en gåtur, er der trods Egebjergs urbane placering ikke langt til rekreative områder som Gentofte Sø, Mariebjerg Kirkegård og Gammelmosen.
Der er gode indkøbsmuligheder med IKEA til den ene side og Vangede Bygade med mange dagligvarebutikker til den anden side, begge fem minutters gang herfra.