Vi ønsker at knytte flere frivillige til huset til glæde for beboerne.
Som frivillig kan du blandt andet deltage i disse aktiviteter:
-
Havearbejde: Vi har en nyetableret have, hvor der er staudebede, som vi ønsker os hjælp til at holde
- Gåture
- Højtlæsning
- Bagning
- Wellness, eksempelvis manicure
- Spillegruppe (bræt- og kortspil)
- Deltagelse i ture
- Stavgang
- Strikkegruppe
- Tøjreparation
- Hverdagsindkøb og shopping
- Biografklub
- Sang med guitarspil.
Forventninger til dig som frivillig
Selvom arbejdet er ulønnet, skal både beboeren, den frivillige og plejepersonalet vide, at de kan regne med hinanden, vi har derfor nogle enkelte forventninger til det at arbejde som frivillig, herunder: Du overholder aftaler og melder fra, hvis du bliver forhindret i et aftalt besøg.
Forsikring
Som frivillig skal du selv tegne en privat ansvars- og ulykkesforsikring.
Tavshedspligt
Som frivillig underskriver du en erklæring om tavshedspligt. Information om denne, og hvad den indebærer, får du ved opstartssamtalen.
Straffeattest
Gentofte Kommune beder om straffeattest på alle der har kontakt med kommunens borgere.
Du kan bestille en straffeattest på borger.dk under Politi, retsvæsen, forsvar og sende den til elma@gentofte.dk.
Gaver
Man må ikke modtage penge, gaver eller arv fra beboerne.
Sådan bliver du frivillig
Du er meget velkommen til at kontakte Egebjergs forstander, Lisbeth Majland, på telefon 39 98 77 90 alle hverdage klokken 9 til 14.
Dette kan du forvente af os
-
Opstartssamtale, hvor vi taler om, hvad der motiverer dig og laver en samarbejdsaftale.
- Stor indflydelse på tilrettelæggelse af besøg eller aktiviteter.
- Positiv anerkendelse af din frivillige indsats, når du oplever at gøre en forskel for dem, som bor her.
-
Mulighed for at kontakte en leder, som er ansvarlig for at alle frivillige trives, og at indsatsen fungerer.